Slutbrugerlicensaftale for Lectimate/EasyStudy (app)
Sidst opdateret: 18/09/2024
1. APPLIKATIONEN
Når EasyStudy (herefter "applikationen") downloades gennem App Store, hvorfra det distruberes, bliver applikationen licenseret til dig ("slutbrugeren", "brugeren", "du", "dig", "din") af Mads Bech Mortensen ("udgiveren"). Denne aftale indgås som en udvidelse til standardslutbrugerlicensaftalen som brugeren iforvejen har indgået med Apple. Applikationen er et stykke software, der er skabt til nemt at administrere dine studier fra din telefon igennem studieadministrations-værktøjet Lectio.dk (herefter "Tredjeparten", "Tredjepartstjenesten").
2. LICENS
2.1 Du må ikke adskille, dekompilere, fjerne, ændre, kombinere, skabe afledte værker eller opdateringer af, tilpasse eller forsøge at udlede kildekoden til applikationen eller nogen del deraf.
2.2 Du må ikke skabe unødvendig belastning på applikationen eller dens tilhørende systemer.
2.3 Overtrædelser af ovennævnte forpligtelser, samt forsøg på sådanne overtrædelser, kan medføre retsforfølgning og skadeserstatning.
2.4 Udgiveren forbeholder sig retten til at ændre vilkårene og betingelserne for licensen.
2.5 Intet i denne licens skal fortolkes som en begrænsning af tredjepartstjenestens vilkår. Ved brug af den applikationen skal du selv sikre, at du overholder gældende tredjeparts vilkår og betingelser.
2.6 Din licens er valid indtil den bliver termineret af enten udvikleren eller dig. Din ret til licensen vil automatisk frafalde uden varsel fra udgiveren ved termination. Udgiveren har desuden ret til at terminere din licens såfremt du overtræder vilkårene for brug af applikationen.
3. TEKNISKE KRAV
3.1 Udgiveren forsøger at holde applikationen opdateret, så den virker med de nyeste versioner af firmware, hardware eller tredjepartstjenesten. Du er ikke berettiget til at kræve en opdatering, og udgiveren kan til enhver tid ophøre med at tilbyde eller opretholde applikationen.
3.2 Ændringer eller nedetid på tredjepartstjenesten kan forårsage at applikationen bliver utilgængelig. Dette kan udgiveren ikke holdes ansvarlig for. Der tilbydes ikke refundering af abonnement forårsaget af nedetid.
3.3 Udgiveren forbeholder sig retten til at ændre applikationens tekniske specifikationer, eller applikationens indhold, som udgiveren finder det passende, til enhver tid.
3.4 Det er brugerens eget ansvar at beskytte deres adgang til applikationen. Misbruges applikationen, kan udvikleren ikke holdes ansvarlig.
4. ABONNEMENT
Applikationen tilbyder muligheden for at tilkøbe et betalt abonnement, der låser op for flere muligheder i appen. Har brugeren abonneret, gør følgende betingelser sig gyldige:
4.1 Abonnementet vil altid kunne opsiges, men dette skal gøres mindst 24 timer før udløbsdatoen. Abonnementet vil ellers fornyes automatisk.
4.2 Udgiveren kan ikke opsige et abonnement på en brugers vegne. Brugeren skal således huske selv at afmelde deres abonnement, hvis det ønskes.
5. DIVERSE
5.1 Hvis nogen af vilkårene i denne aftale skulle blive eller er ugyldige, vil gyldigheden af de resterende bestemmelser ikke blive påvirket. Ugyldige vilkår vil blive erstattet af gyldige vilkår, formuleret på en måde, der opnår det primære formål.
5.2 Sideløbende aftaler, ændringer og tilføjelser er kun gyldige, hvis de er nedfældet skriftligt.